Professionalisering af sponsormarkedet

8. december 2011

Sponsormarkedet er i vækst og har i løbet af de sidste 10 år haft årlige vækstrater på mere end 10 % i gennemsnit. I 2010 blev der investeret for knap 2 mia. kroner i sponsorater og aktivering i Danmark, og det stiller krav til marketingfolk om indgående kendskab til sponsorering.

"Der er et enormt behov for høj faglighed og viden omkring sponsorering - det giver et bedre afkast af investeringen, end når sponsoratet er indgået med hjertet" siger Simon Bastiansen, sponsorrådgiver hos Promovator og tilføjer:

"Sponsorater indgået med hjertet er mere donation end involvering. Det er involvering, der gør sponsormarkedet mere professionelt, og dermed gør det til en seriøs måde at bruge sine penge i det samlede marketingmix".

For at professionalisere det danske sponsormarked, uddanner Promovator hvert år marketingfolk på SponsorAkademiet. Et nyt hold elever har netop rejst sig fra skolebænken og kan nu kaste sig ud i sponsering fra en strategisk synsvinkel.

"Vi har brug for at tænke forretning ind i vores sponsorater. Specielt i krisetider handler det om at skabe synergi og opfatte sponsorering som partnerskaber og samarbejde mellem to parter- og ikke bare et spørgsmål om at gi' penge væk" fortæller Helle Pasgaard, marketingkoordinator hos EnergiNord.

På SponsorAkademiet deltager både udbydere og kunder, og for begge parter er det vigtigt at vide, hvordan den anden part tænker for derigennem at tiltrække den rette sponsorpartner.

"Jeg har fået en bedre forståelse for hvilke ting, der tricker de virksomheder, som køber sponsorater, og ikke mindst har jeg erfaret, hvor vigtig aktivering af sponsorater er" siger Thomas Veje Olsen fra YWC Sport, som bl.a. står for KMD Challenge Copenhagen.

Aktivering af sponsorater udgjorde i 2010 ca. en fjerdedel (445 mio. kr) af det samlede beløb anvendt på sponsorering. Sporten stod for langt størstedelen af investeringerne, 78% , mens kultur og sociale aktiviteter stod for hver 8%.  

 

Yderligere oplysninger fås hos:
Simon Bastiansen, sponsorrådgiver i Promovator, mail:
sb@promovator.dk, mobil: 28 74 77 12  

Fakta om sponsormarkedet i Danmark 2010

Tabel 1: Sponsormarkedet i Danmark 2010 i mio. kr

 

2010

Sponsorfee

1.534

Aktivering

445

Total

1.979

 

Tabel 2: Fordeling på områder i pct.:

 

2010

Sport

78

Kultur

8

Socialt

8

Andet

6

Total

100

 

Vækst: Procentvis stigning i omsætning i forhold til året før

År

Vækst

2000-2001

17

2001-2002

14

2002-2003

6

2003-2004

18

2004-2005

9

2005-2006

10

2006-2007

17

2007-2008

6

2008-2009

-12

2009-2010

8

 

Deltagende virksomheder på årets SponsorAkademi:

København:

  • Brøndby IF
  • Peugeot
  • Challenge
  • Carlsberg
  • Kelloggs
  • FC København
  • DBU Sjælland
  • Foreningen for Social Innovation
  • Promovator LIVE
  • DGU Erhverv
  • Velux
  • Danske Bank

Århus:

  • Merrild
  • Spar Nord Bank
  • Århus Håndbold
  • Dansk Talens Akademi
  • Randers HK
  • EnergiNord
  • Zapp Technologies

Til toppen

Share |

Følg eksperterne

Carats website:
http://www.carat.dk/

Carat Deep Blues blog:
deepbluedenmark.wordpress.com

Vizeums website:
http://www.vizeum.dk/vizeum.php

Vizeums blog:
http://www.vizeum.dk/blog/

iProspects website:
http://www.iprospect.dk/

Promovators website:
http://www.promovator.dk/

Isobars website:
http://www.isobar.dk

Dan Calladines blog:
http://digital-examples.blogspot.com/