Vind i sejlene for searchmarkedet

3. marts 2012

Flere og flere virksomheder får øjnene op for, hvor vigtigt det er at være synlig på søgemaskinerne, når brugerne søger efter ens brand og produkter. Det samlede mediemarked steg 13-14% i 2011, og til sammenligning voksede searchmarkedet (PPC) med ca. 25%.

Lars Møller, adm. direktør i searchbureauet iProspect, mener, at searchmarkedets store vækst i forhold til det øvrige mediemarked skyldes flere ting.

"Search er en kosteffektiv måde at markedsføre sig på" siger han og påpeger en anden væsentlig faktor:

"Al markedsføring leder brugerne videre til søgemaskinerne for at finde yderligere information. Hvis man som annoncør ikke bliver fundet på søgeresultatsiderne, vil brugerne finde frem til konkurrenterne i stedet. Derved er der en risiko for, at man som annoncør driver kunderne til sine konkurrenters butikker i stedet for til ens egen" forklarer Lars Møller.

Search er kommunikation - ikke ren teknik

Search skal ses som kommunikation på søgemaskiner. Når vi søger på Google, er det for at få svar på et spørgsmål. For annoncørerne drejer det sig derfor om at give et relevant svar og kommunikere klart, så det lige netop er ens eget budskab, der trigger en handling fra brugeren.  

"Mange har haft den opfattelse at search er en mere teknisk disciplin end andre former for annoncering og kommunikation og derfor har projektet typisk ligget hos en webmaster eller i it-afdelingen. Der er tekniske elementer i search, ligesom i al anden digital markedsføring, men derudover er der tilsat en stor portion god og relevant kommunikation" fortæller searchbureauets direktør.   

På søgemaskinerne kan man komme frem med sine budskaber på to måder - enten i de naturlige søgeresultater eller på de betalte placeringer (sponsorerede links). I forhold til at komme frem i de naturlige søgeresultater er værktøjet søgemaskineoptimering (SEO) og her drejer det sig primært om at have en god teknisk platform, noget relevant tekstindhold og anbefalinger i form af relevante links fra eget og andre sites. De naturlige topplaceringer på søgeresultatsiderne er noget man som virksomhed over en længere periode skal gøre sig fortjent til, bl.a. ved hjælp af søgemaskineoptimering. Her skal man sørge for at leve op til søgemaskinernes guidelines, da man som virksomhed ellers kan risikere at miste placeringer. Det er alt andet lige lettere og hurtigere at få gode placeringer blandt de sponsorerede links, hvor man bl.a. med det rigtige bud på de ønskede søgeord kan komme højt op. Derfor er det også her at de fleste virksomheder bruger størstedelen af deres penge og selvfølgelig fordi sponsorerede links er effektive og virker.

 "Search er et lukrativt marked, som samtidig også gør det til et broget marked. Hvis man som virksomhed ikke gør sit hjemmearbejde ordentligt, når der skal vælges samarbejdspartner, kan man altså få sig nogle ubehagelige overraskelser på et tidspunkt" fortæller Lars Møller og tilføjer "men samtidig er konkurrencen for mange virksomheder så benhård, at de faktisk er villige til at løbe risikoen". Hans råd er at man som virksomhed skal sikre sig fuld gennemsigtighed ift. det arbejde som udføres og dokumentation heraf. Samtidig kan man overveje at få skrevet ind i sine kontrakter, at såfremt det udførte arbejde ikke lever op til søgemaskinernes guidelines får man sine penge retur.

Forventninger til 2012

2011 har været et fantastisk år for searchbureauet iProspect, hvor indtjeningen er steget med  50% i.f.t. året før. Specielt bød 2011 på en stor efterspørgsel efter hjælp til søgemaskineoptimering (SEO), hvor indtjeningen er mere end fordoblet og hvor 9 mand nu er beskæftiget med dette.

Searchbureauet forventer, at de store vækstrater fra 2011 vil fortsætte i 2012.  I særdeleshed forventer direktøren, at investeringerne i webanalyse vil stige eksplosivt. Webanalyse drejer sig om at analysere og indsamle data om de brugere, der besøger ens website og vigtigst af alt agere på baggrund af dette. Ved det rigtige set up kan man som virksomhed få en masse learnings og ud fra disse værdifastsætte sine mål og derved effektivt beregne afkast på sine investeringer.

"Vi forventer, at omsætningen på sponsorerede links vil vokse ca. 20-25 % til næste år og at investeringer i søgemaskineoptimering stadig vil vokse væsentligt mere. Der kommer desuden mere og mere fokus på ROI, hvilket betyder, at flere vil kigge på webanalyse. Hvorfor skabe masser af trafik til et website, hvis ingen køber noget" spørger Lars Møller og slutter "Der er lidt nervøsitet i forhold til udsigterne på det generelle mediemarked, men for search marketing ser 2012 ud til at blive endnu et fremragende år.

iProspect er et førende dansk og globalt search marketing bureau med 45 kontorer i 34 lande. I Danmark er der 18 ansatte fordelt med 13 i København og 5 i Århus. iProspect Danmark er med 10 Google Adwords certificeringer, det danske bureau som har flest certificeringer. Kundelisten tæller bl.a. SAS, HTH, BMW, Call me, Telia, Codan, Speednames m.fl.

Yderligere oplysninger fås hos:
Lars Møller, adm. direktør for iProspect

 Mail: lars.moller@iprospect.dk

 mobil: 27113200

Til toppen

Share |

Følg eksperterne

Carats website:
http://www.carat.dk/

Carat Deep Blues blog:
deepbluedenmark.wordpress.com

Vizeums website:
http://www.vizeum.dk/vizeum.php

Vizeums blog:
http://www.vizeum.dk/blog/

iProspects website:
http://www.iprospect.dk/

Promovators website:
http://www.promovator.dk/

Isobars website:
http://www.isobar.dk

Dan Calladines blog:
http://digital-examples.blogspot.com/