April 2009

Jesper Juul Jensen
Interactive Key Account Manager
isobar
TrendZoom
Kan Mobile Social Networking være med til at drive mobilmarkedet?
“Social networking is already a global phenomenon, and going mobile is the next big thing”.
Jeff Hermann, Vice President, Nielsen Mobile, 2008
Social networking på internettet er blevet et globalt fænomen, og tilvæksten af brugere lader til ingen ende at tage. Samtidig tales der mere og mere om mobile marketing og der kommer flere og flere eksempler på effektfulde kampagner. Den næste store trend kan meget vel blive mobile social networking.
Jeff Hermann fra Nielsen Mobile har forudset, at kombinationen af social networking og mobilen vil gå hen og blive det næste store. Spørgsmålet er, vil mobile social networking ende på samme måde som vi har set social networking på internettet; med en masse snak og ikke særlig meget handling, fordi hypen ganske enkelt overdøver potentialet? Denne artikel handler om mulighederne og potentialet ved mobile social networking. Hvad er mobile social networking? Hos Isobar arbejder vi med social networking ud fra den betragtning, at social networking handler om at skabe et såkaldt community af mennesker der deler nogle af de samme interesser og værdier og udforsker disse med hinanden. Mobile social networking handler derfor ikke kun om at tjekke og opdatere sin Facebook-profil eller blive underholdt med YouTube klip, mens man sidder i toget. Mobile social networking handler i høj grad også om, at interagere med andre brugere gennem services. Et eksempel på sådan en service kunne være en mobil rejseguide, hvor brugerne oploader deres erfaringer med seværdigheder, restauranter og andre brugbare oplysninger. Oplysninger kan derefter læses og kommenteres af andre, hvilket giver den enkelte bruger en bedre værdi, ikke mindst fordi servicen er lige ved hånden i modsætning til den halvgamle guide bog. Et andet eksempel fra Tyskland, hvor Heineken lavede en bar-guide til mobilen. Her kunne brugerne finde de fede barer, få at vide hvad der skete på barerne, hvilken DJ der spillede og hvilken slags musik. Denne service kan overføres til social networking tankegangen; Hvis man gav brugerne mulighed for at dele deres gå-i-byen oplevelser på barerne og gav dem mulighed for at kommentere og rate de enkelte steder. Det vigtige er her, at Heineken lavede mere end blot simpel annoncering, de tilbyd en branded service som gav brugerne værdi. I relation til mobile social networking tyder det på, at branded services, sammen med de store kendte social networking sites fra internettet, vil være det, der vil drive markedet på mobilen. De services, der skaber værdi for kunden, og som samtidig giver mulighed for at interagere med andre brugere, vil være dem, der lykkes inden for mobile social networking. Idéen med branded services er, at give brugerne så meget værdi med en mobil service, at de vil bruge den igen og igen. Men det er vigtigt, at det er på brugernes præmisser, til trods for at det er en kommerciel afsender. Markeds trends Der er flere faktorer, der peger i retningen af, at mobile social networking inden for de nærmeste år vil være en fast del af vores mobiladfærd. Juniper Research estimerer, at den del af mobile marketing, der har med brugergenereret indhold at gøre, vil udgøre $7,3 milliarder i 2013.






