Vores Inspiration

Hvis man skal sætte én overskrift på årets New Media Days må det være noget, der rimer på motivation. Begrebet motivation gennemsyrede en stor del af konferencens oplæg, og særligt motivation som drivkraft for sociale medier var et fokusområde. Men hvordan definerer vi egentlig motivation, og hvordan kan vi bruge det aktivt, når vi arbejder med kommunikation?

Hvad motiverer dig?
Svaret på det spørgsmål afhænger fuldstændigt af hvem og hvornår, man spørger, for motivation er både subjektivt og situationsbestemt. Men om motivationen er at vinde, at udrette noget, at gøre noget for andre eller noget helt fjerde, vil svarene alligevel pege på noget fundamentalt: Motivation involverer et mål; Vi vil opnå noget. Og fællesnævneren for alle svarene er, at motivationen bunder i et alment menneskeligt behov. Som fx behovet for at vise styrke, opnå anerkendelse eller have et tilhørsforhold.


"Stickers are powerful motivation” af Jessica Hagy, Indexed

Når netop motivation var et nøgleord på årets New Media Days, hænger det sammen med, at nye medier har sat den enkelte bruger og den enkelte brugers behov i centrum for kommunikationsprocessen. I og med, at mere og mere indhold på internettet er brugerdrevet, bliver den individuelle motivation for at bidrage en essentiel faktor. Dette var hovedbudskabet i åbningstaleren Clay Shirkys oplæg ”New Motivations and Opportunities”. Shirky mindede tilhørerne om, at det ikke er nyt, at vi gerne vil dele vores interesser og vores passion med andre. Det nye er, at vi med internettet har fået en platform til at dele vores interesseområder med andre åndsfæller spredt ud over kloden i stedet for bare med venner og familie. Det interessante i den nye kommunikationsproces er altså ikke, at (mål)gruppen snakker tilbage til virksomheden (den dialog, vi i kommunikationsbranchen har prædiket om så længe). Det interessante er, at medlemmerne af gruppen snakker med hinanden på kryds og tværs: ’group action’, som Shirky kalder det.

Be the conversation starter
Det var den samme udvikling i kommunikationsprocessen, Lars Bastholm tog udgangspunkt i med oplægget ”Creativity without Borders”. Som Bastholm formulerede det, er vi gået fra traditionel råbereklame, over en periode hvor det gjaldt om at snakke med forbrugerne, til at det nu er forbrugerne, der snakker om os. Derfor har virksomhedernes opgave i kommunikationen også ændret sig. I stedet for at tale til eller tale med, handler det nu om at give forbrugerne noget at tale om. Og det vigtigste spørgsmål bliver derfor, hvad der kan motivere samtalen. Men det handler selvfølgelig også om at være til stede dér, hvor samtalen i forvejen foregår. Og her kommer de sociale medier ind i billedet.



For sociale medier er, som Pernille Fruensgaard skriver i artiklen ”Keep it Simple” i dette nummer af Zoom News, ikke medier. Sociale medier er i virkeligheden bare platforme for netværkskommunikation. Det er et sted, samtalen kan foregå. Og fordi, at vi som deltagere i samtalen har den fulde kontrol over, hvordan vi fremstår, understøtter de sociale medieplatforme vores basale behov for fx selvudfoldelse og anerkendelse. Derfor er vi som individer motiverede for at deltage i samtalen. Men hvad motiverer dig som afsender af virksomhedskommunikation? Hvis du ikke kan svare på det, vil dine kunder med stor sandsynlighed hverken tale med dig eller om dig.

Det handler om relationer
Man skal kunne mærke virksomheden eller mennesket bag kommunikationen på de sociale platforme. Man skal kunne mærke motivationen bag. Det var en af de centrale pointer i paneldebatten om Twitter, ”@everybody – Den kvidrende megafon”. Forfatter og pressechef i Københavns Kommune, Astrid Haug, brugte folketingspolitikernes Twitter-profiler til at argumentere for påstanden. Hvis man eksempelvis kigger på Lars Løkke Rasmussens profil, er det pinligt tydeligt, at det ikke er Lars Løkke selv, der tweeter; hans tweets er faktuelle statements, der oven i købet nogle gange omtaler ham selv i tredje person. Det er svært at se motivationen for ’samtalen’. Og det bliver ikke lettere af, at Lars Løkke ikke holder sig inden for de 140 tegn, men afslutter hvert tweet med tre prikker og et link til en længere post på Facebook.



Kigger man derimod på en profil som Margrethe Vestagers ser billedet helt anderledes ud. Her er ’pippene’ en blanding af politiske kommentarer og subjektive oplevelser formidlet i et personligt sprog. Der er ikke tvivl om her, hvem der opdaterer profilen, og hvad hendes motivation er. Her er der en reel person, som man kan indgå i en relation med - og have en dialog med eller om.



The big ideal
Det handler altså om at finde frem til motivationen – dine kunders og din egen. Bastholm fortalte, at de i Ogilvy er ved at gå væk fra at arbejde med ”the big idea” og i stedet er begyndt at arbejde med ”the big ideal”. Det vil sige, at idéen eller kommunikationen skal fuldende sætningen: Verden ville være et bedre sted hvis…



Et rigtig godt eksempel på en kommunikation, der virkelig lever op til the big ideal er VW’s The Fun Theory. På hjemmesiden skriver VW:” This site is dedicated to the thought that something as simple as fun is the easiest way to change people’s behaviour for the better.” The Fun Theory er en succesfuld kampagne, ikke kun fordi VW forstår, hvad der motiverer os som forbrugere, men også fordi de formår at bruge det aktivt og selv vise deres engagement gennem kampagnen.