Marts 2009


Lars Bo Jeppesen
CEO
Aegis Media Danmark A/S

Leder

”You never want a serious crisis to go to waste”


Ordene kommer fra Rahm Emanuel, chefrådgiveren bag Barack Obamas historiske valgsejr i USA og er meget rammende for den aktuelle tid vi befinder os i.

Der er ingen tvivl om den økonomiske krises ”bæredygtighed”. Den er mærkbar og blivende i hvert fald resten af året, som jeg ser det (Håber jeg tager fejl.) Men når Rahm Emanuels ord har bidt sig fast i min bevidsthed, er det selvfølgelig fordi, de giver mening. Og hvad vil vi så bruge krisen til i Aegis Media. Bedre priser til kunderne. Jeg har skrevet det før og gentager gerne. Årsaftaleforhandlingerne er snart slut, medierne kæmper hårdt for markedsandele, hvilket har betydet en markant intensiveret priskonkurrence, som de facto kommer til at betyde faldende priser i 2009. Bedre kvalitet til kunderne. Det lyder helligt og klicheagtigt, men sandheden er jo den, at recessionen har lagt en dæmper på mål for vækst, ekspansion og forretningsudvikling, samtidig med at fokus er tilbage på kerneydelsen, leveringskvalitet og kundetilfredshed. Det giver god mening, for det er jo en af de parametre vi kan skrue på uden at aktivere omkostninger. Den ekstra opringning til kunden, den ekstra ide, den overholdte deadline, besparelser ift. budget i stedet for det modsatte, ekstra tid til proaktivitet. Kære kunde, får du det ikke allerede, så forlang det. Læs mere i Mads Bredals Zoom artikel. Operationelle løsninger til kunderne. Tiden er heller ikke til forkromede strategier, men til handling. Ej heller langsigtede og tunge projekter, men til praktiske og operationelle løsninger her og nu (det ser vi så en effekt af senere, men sådan er det bare lige nu). Annoncørerne skal på The Digital Runaway Train nu – derom ingen tvivl, men det betyder ikke at man skal aktivere 6 måneders projekter til flere millioner kroner. Vi har derfor konkretiseret arbejdet med digital ”strategier” til en operationel model alle annoncører kan forholde sig til. Virksomhederne skal være tilstede i tre rum. Et rum man selv kontrollerer (website), et rum man køber sig adgang til (adwords, bannere) og et rum man gør sig fortjent til (social media). Dvs. 1) Optimer din hjemmeside til formålet 2) Bliv fundet når forbrugerne er online (media og search) samt 3) Få indsigt i hvad forbrugerne taler om og tag del i debatten (digital PR). Læs mere herom i Sofie Wichmanns Zoom artikel om digital strategier eller deltag i marts måneds Zoom Session om digital PR. A little less conversation, a little more action please. Sådan sang Elvis og sådan synger vi også I Promovator Live (det tidligere Eksekvator), for I en tid hvor call to action og responsmarkedsføring er blevet nøgleord oplever vi stor vækst i efterspørgselen efter direkte salgsstimulering. Læs Rynkeby casen om eksekvering med omtanke. Det kan godt betale sig at trykke kunden i hånden i stedet for kun at tale med eller til hende. Vinteren er ovre – velkommen til den første forårsudgave af Zoom News. Lars Bo Jeppesen CEO, Aegis Media Danmark