TrendZoom

Som overskriften indikerer, tror vi på potentialet i offentlig sponsering – og med ro i sjælen kan vi også placere lige netop dette sponsorområde i en trenddel. Problemet er bare, at så længe debatten om offentlig sponsering bevæger sig på et niveau, hvor vi diskuterer om hvorvidt P-vagterne kan have reklamelogoer på jakken, eller opstiller scenarier om hvor forfærdeligt det ville være, såfremt Coca-Cola blev sponsor for den kommunale tandplejeordning – ja, så forbliver niveauet unødvendigt lavt. I denne artikel vil vi hos Promovator give vores bidrag til at starte en mere positiv og ikke mindst konstruktiv debat. Dokumenterer folkeskolens forfald – er mod offentlig sponsering! Lad os fra start få nogle af kritikerne på banen. Både uddannelsesordfører hos Socialdemokratiet Christine Antorini og Lærerforeningens formand Anders Bondo Christensen udtaler i januar måned til Berlingske Tidende, at de ser det som en bekymrende udvikling, at private virksomheder går ind og sponserer offentlige gøremål og organisationer. På den anden side af bordet sidder Venstres undervisningsminister Bertel Haarder og opfordrer flere virksomheder til at vise samfundsinteresse og f.eks. sponsere folkeskolen. Samtidig med ovenstående ”for og imod udmeldinger” kom forældreorganisationen Skole og Samfund i januar 2009 med en rapport, der viser, at skolebygningernes fysiske tilstand ikke er blevet bedre gennem de sidste 10 år – den er faktisk blevet værre (læs rapporten her). En rapport som med god grund chokerer formand for Skole og Samfund, Benedikte Ask Skotte. Paradoksalt nok udtaler selvsamme Benedikte Ask Skotte sig sidste år til TV2 Øst kritisk overfor nye privat sponserede legepladser på skoler i Region Sjælland. Og ja, det er helt korrekt, at man ikke nødvendigvis skal være pro offentlig sponsering, fordi man dokumenterer folkeskolens forfald. Det man derimod skal passe på i den politiske debat er ikke at gøre sponsering til problemet, men derimod fokusere på at målsætninger om ”Verdens Bedste Folkeskole”, om nye svømmehaller, om ny multihal, om at hæve kvaliteten af ældreplejen osv. ikke kan opfyldes med de nuværende offentlige budgetter – private sponsormidler bliver dermed midlet til at afhjælpe en samfundsudfordring – ikke problemet. Og for så at komme tilbage på det positive spor, hvad sker der så, når vi ridser lidt i overfladen af debatten - hvor langt er de politiske parter så egentligt fra hinanden? På trods af de ideologiske forskelligheder, så viser Antorini forståelse for de trængte skoler, der tager imod private sponsorer, samtidig med at Bondo Christensen medgiver, at man skal se nuanceret på de private sponsorater. Lad det blive en opfordring til at få indkaldt partnerne til møde, få brygget en masse kaffe og så ellers tage fat i en konkret debat om hvordan et sådant offentligt/privat samarbejde kan være med til at løfte vores samfundsmæssige udfordringer – herunder definere klare juridiske og etiske regler samt uddanne de offentligt ansvarlige, så vi f.eks. ikke ender med A,-B,- eller C-skoler eller oplever uetiske aftaler med helt skæve værdimatch. Og så en hurtig afsluttende kommentar til de kritikere der er bekymrede for, om private sponsorer går ind i dette for derefter at kræve indflydelse på f.eks. undervisningsindhold eller kreative beslutninger i en offentlig teateropsætning – det er i den grad at undervurdere virksomhedernes intelligens. Der er så mange andre muligheder i et samarbejde for virksomhederne, og vores mange sponsorerfaringer fortæller tydeligt, at de private virksomheder på ingen måde vil lave et sådant selvmål! Hvad siger befolkningen? Lad os tage et spring fra politik til den måske væsentligste målgruppe i debatten: befolkningen. Befolkningen agerer både som forbrugere, meningsdannere, vælgere, brugere og familiemedlemmer – det vil sige, at de udover at have alle offentlige gøremål helt inde på livet (som elev, patient, bruger osv.), samtidig spiller en væsentlig rolle i politikernes og virksomhedernes kamp for at opnå deres målsætninger. Lad os derfor se lidt på tal og analyser fra Promovators årlige sponsoranalyse; Sponsortrends. Promovator spørger hvert år 1500 danskere om kendskabet til samt meningen om sponsering og sponsoraktørerne. Sammenligner vi de sidste to års holdning til offentlig sponsering, ser vi, at befolkningen først og fremmest begynder at tage stilling til offentlig sponsering, ved at de flytter deres stemmer fra ”neutral” til ”meget positiv/positiv”. En positiv udvikling som understøttes af en Gallup-undersøgelse fra 2007, som viser, at 52 % af de adspurgte forældre var positive overfor private sponsorer i folkeskolen (Læs artikel om folkeskole sponsering her).

Vi tror på, at offentlig sponsering har et stort uforløst potentiale. Ikke kun fordi politikere og medier sætter det på dagsordenen og dermed gør, at befolkningen tager stilling til offentlig sponsering. Men også fordi offentlig sponsering hænger sammen med den sociale ansvarlighed hos både virksomheder og forbrugere, som gør social sponsering så populær. Og hvorfor ikke forbedre forholdene for ens nærmeste (skoler, plejehjem etc.) samt syge via sponsering, når vi accepterer det i forhold til favorit-fodboldholdet eller den velgørende organisation, der betyder mest for en. Og hvordan kommer vi så fra debat til handling? Lad mig slå fast med det samme: Sponsoraftaler, og i særdeleshed offentlige sponsoraftaler hvor børn og unge ofte er involveret, skal indgås indenfor de juridiske og etiske rammer, der er opstillet. Både de folketingsbestemte regler men i høj grad også de decentrale regler i form af sponsorstrategier og sponsorpolitikker som alle offentlige institutioner, der modtager sponsorater, burde have udarbejdet. Og for at komme videre kræver det, at aktørerne træder i karakter. Derfor handler det om: • Hæv debatniveauet – nedsæt et sponseringsudvalg med politikere, private virksomheder, offentlige organisationer, græsrodsbevægelser og sponsorrådgivere. • Få redefineret reglerne til ”samfundsform 2009” • Få uddannet de offentlige ledere. De offentlige udbydere skal lave professionelle sponsorstrategier og politikker, så de står lige så godt stillet som deres medudbydere indenfor sport, kultur og humanitære sponsorater. • Kære sponsor! Hav ikke berøringsangst. Ønsker du dog på nuværende tidspunkt at skabe salg, hospitality og eksponering gennem dit sponsorarbejde – så vælg sporten eller kulturen. Vil du derimod være 100 % autentisk tilstede, så giver offentlig sponsering dig gode muligheder for at agere socialt bevidst, skabe en stærk værdioverførsel samt PR. • Se mulighederne. Offentlig sponsering handler ikke kun om en pengeoverførsel fra en privat til en offentlig organisation. Hvorfor ikke se på hvordan uddannelsesinstitutionerne kan være med til at efteruddanne private lønmodtagere, samtidig med at private erfaringer er med til at løse integrationsudfordringer i folkeskolen – og det er bare et par muligheder. • Brug professionel hjælp. Det er oplagt at benytte sponsorrådgivere til at konkretisere debatten. Promovator stiller gerne sit kendskab til emnet og markedet til rådighed! Lykkes ovenstående kommer vi et stort skridt nærmere at forvandle offentlig sponsering fra en grim ælling til en smuk svane – og en ting som selv ikke finanskrisen kan tage fra os er troen på at eventyr altid ender lykkeligt.